Høns er taknemmelige dyr. Grønt fra haven modtages med stor iver. Vend et par spadestik i hønsegården og hønsene er beskæftiget i timer.
Når vinteren er ovre, er flis og hønseklatter omsat til den fineste muld. Jorden sigtes og mulden køres i køkkenhaven. De ikke omsatte dele, lægges tilbage i hønsegården.
Når jeg taler om HØNS, mener jeg industrihøns. Høns der er fremavlet til at lægge æg, – kun at lægge æg og ikke tænke på at ruge. Skal der ruges, skal der også være en hane. En hane i et boligkvarter er en dårlig ide, siger naboerne!
Når hønsene når en alder på ca to år, skifter vi dem ud med fire nye. I de to år har de fire høns lagt omkring 100 æg pr måned. Prøv at forestille dig 2400 æg. Så mange kan vi ikke bruge selv, men hvem vil ikke gerne have en bakke æg !
De grønne fra haven, som hønsene ikke spiser, lægges i kompostbunken. De klatter som hønsene afleverer om natten, lander på skrabebrættet.
Skrabes ned i en spand og blandes med det grønne affald i kompostbunken.
Afklippede grene og stauder fra haven, kværnes i flismaskinen og lægges i hønsegården. Flis i hønsegården betyder, at hønsene altid kan gå tørt og godt, selv i en våd vinter.
Sidst på vinteren rives græsplænen. Tørt græs og mos lægges i hønsegården.
Et kig ned i kompostkassen. Ti-tusinder af orm og millioner af mikroorganismer myldrer rundt.
dav